Kompetent hardware-rådgivning til software-virksomhed

Kompetent hardware-rådgivning til software-virksomhed

Med UNIwises digitale platform er det muligt at afholde digitale eksamener og test, der blandt andet bidrager til at eliminere plagiat og snyd. Det løbende udviklingsarbejde i UNIwise kræver en it-leverandør, der er opdateret inden for nyeste udstyr, fortæller Office Manager Trine Holck Dahl.

Hvad bruger I Clarus til?

Vi har leaset vores computere hos Clarus og bruger dem som rådgivere, når vi har brug for nyt hardware.

Hvorfor valgte I Clarus?

Da vi var en start up-virksomhed var det en stor likviditetsfordel for os at kunne lease computere, frem for at skulle købe dem. De fleste hos UNIwise arbejder på MacBooks, som Clarus har særlig ekspertise indenfor, derfor blev vi kunder her.

Trine Holck Dahl, Office Manager

Hvad handlede jeres seneste henvendelse til Clarus om?

Vi havde ansat en ny medarbejder, der havde nogle særlige ønsker til den Windows-baserede maskine, han gerne ville have som arbejdscomputer. Jeg ringede til Clarus for at høre, om de kunne levere sådan en maskine. Det kunne de, men de rådgav os til at vælge en mere robust model, der kan holde til arbejdsbrug. Det var god rådgivning, der også gjorde medarbejderen tilfreds.

Desuden har vi for nylig fået udskiftet alle vores MacBooks til nyeste model – det er en del af leasingaftalen. Udskiftningen forløb helt glat.

Hvad vil du fremhæve ved Clarus?

Clarus har hurtig ekspeditionstid og leverer super kompetent rådgivning, der har ledt os frem til de it-løsninger, der er rigtige for os.

– Læs mere om UNIwise

Kontakt mig eller en af mine gode kolleger på mail@clarus.dk eller på hovednummeret 7023 2200 så hjælper vi jer gerne med jeres IT systemer!

– Michael Henneke, Partner