USB-C adapterhelvede – og løsninger

Har du fået en af de nye MacBook Pro’er? – så er du givet blevet udfordret – og måske lettere irriteret på Apples beslutning om brug af kun USB-C porte.

De 2 – 4 USB-C porte har givet irritation og frustration på grund af manglende mulighed for at tilkoble “gamle” enheder – og i særdeleshed benytte de gamle strømforsyninger til de nye computere.

Nu er det fixet

Det er lykkedes os, at finde en USB-C til MagSafe adapter – og til kun et par hundrede kroner. Ikke nogen stor information, men ualmindelig god til at spare over 700 kroner excl. moms på en ekstra strømforsyning med ledning. Du kan selvfølgelig få adapteren med når du køber nyt/mere gear, alternativt kan du trække den i USA (god anledning til en hurtig tur til NY) – https://elecjet.com/collections/cable/products/anywatt

Og så lige en enkelt anbefaling af NEM-ID app’en

Med installation af NEM-ID app’en sender NEM-ID login fra e-boks, bank, forsikring osv. en anmodning til din telefon, og du kan så godkende med fingeraftryk eller kode, så du er helt fri for at “fedte rundt” med nøglekort – det er helt fantastisk nemt. Vi har ikke mødt nogle reelle problemer med det endnu, så vil blot give vores besyv med, at vi også oplever den som værende brugbar.

Tøv ikke med at kontakte os

Hvis du har brug for adapteren, assistance til NEM-ID app-installation eller andre IT-udfordringer, så tøv ikke med at kontakte os på: mail@clarus.dk.


Dropbox Smartsync – lidt for smart for Apples Overførselsassistent

Er du bruger af Dropbox Business? Så er du for nylig blevet beriget med en ny funktion, der skal gøre synkronisering lidt smartere.

Den nye funktion hedder Smartsync. Kort fortalt tillader den, at du har adgang til hele din Dropbox filstruktur, men samtidig er det kun udvalgte mapper og dokumenter, der optager plads på din harddisk/flashdisk.

Gør synkronisering lettere

Funktionen indebærer, at man ikke længere er begrænset af “selective sync,” hvor man skulle gå ind og slå mapper til/fra i forbindelse med synkronisering. I stedet har man nu adgang til hele sin Dropbox filstruktur og til en “ikke synkroniseret-”mappe, der kun er et højre klik væk.

Brug af Smartsync til at genskabe backup-disk fra mac

Helt overordnet er funktionen super smart. Som med så mange andre nye funktioner er der dog visse ulemper, som nogle gange rammer en. Det sker desværre ofte, når man mindst venter det. Det har vores service og support-ansvarlige Lars Barup Sørensen mærket på egen krop, da han prøvede funktionen:

For nylig sad jeg og skulle genskabe en mac fra en backup-disk, hvor jeg havde en fuld kloning af maskinen. Her løb jeg ind i en lille uhensigtsmæssighed.

Den nye mac blev startet op første gang, og efter sproget var valgt, blev jeg spurgt, om jeg ville genskabe data fra en backup. Det sagde jeg selvfølgelig ikke nej til. Backup-disken blev derfor tilsluttet mac’en, og Apples Overførselsassistent gik i gang med at skanne disken. Efter noget tid, hvor Assistenten arbejdede på højtryk for at finde ud af, hvor meget data, der lå på disken, kom den frem til, at brugerens mappe fyldte over 1,5TB! Det synes jeg godt nok var imponerende. Specielt, når man tænker på, at backup-disken kun havde en kapacitet på 1TB.

Efter at have kigget nærmere på de enkelte mapper, kunne jeg konstatere, at Overførselsassistenten mente, at brugerens Dropbox-mappe fyldte 1,2TB. Det var for så vidt også rigtigt, da brugerens Dropbox Business løsning fyldte +1,5TB. Brugeren havde dog slået Smartsync til og havde ca. 600GB liggende lokalt.

Nogle gange er håbet lysegrønt, så jeg satte bare i gang, med håbet om, at Overførselsassistenten bare vil gå i gang med kopiering, og at alt ville gå godt. Sådan spillede klaveret desværre ikke, og processen stoppede ret hurtigt med fejlen: ”Du har ikke plads nok.”

Indtil videre har mit workaround været at slå Dropbox-mappen fra i Overførselsassistenten og herefter lade restore-processen køre igennem. Det betyder, at når brugeren logger på første gang, skal Dropbox i gang med at lave en frisk synkronisering.

Tøv ikke med at kontakte os

Har du lyst til at vide mere om Lars’ erfaringer med Dropbox Smartsync eller andre IT-systemer, så tøv ikke med at kontakte ham på: it-support@clarus.dk.


Pre-owned iMacs – fra 2.325,-

Står du og mangler en eller flere iMacs? Så har vi et godt tilbud til dig. Vi har nemlig fået en stor mængde iMacs retur efter ændringer i lejeaftaler, og de er perfekte til let kontorbrug.

Detaljer
– Priser fra 2.325,- til 3.325,- excl. moms
– 21” tommer indbygget skærm
– 2,5-2,7 GHZ
– 8 GB hukommelse
– 500 GB – 1 TB harddisk
– Mac OS X 10. 12.x er forudinstalleret
– Alle er klar til brug; dog medfølger tastatur og mus ikke (alm. PC-mus og keyboard kan bruges)
– Reklamation i 6 døgn efter kantstensgarantien
– Afhentning ved Clarus i Odder

Bestil din i dag
Ring til Marie på tlf. 70 23 22 00 eller skriv på mf@clarus.dk og bestil din i dag!

Tilbuddet gælder så længe lager haves og gælder kun til CVR-nr.


Computer til konfirmanden

Vi er gået ind i foråret, og det betyder, at konfirmanderne snart springer ud. På ønskesedlen står der ofte ”Apple MacBook”, men hvilken skal man mon vælge, og kan den dække de gældende behov? Her får du vores råd omkring Apple MacBook, så du kan finde den bedste version.

Her hos Clarus har vi 25 års erfaring med Apple som selskab og computerproducent. Apple har 3 MacBook-modeller – en basis-, en Air- og en Pro-version.

Basis scorer ikke højt
Basisversionen på 12” sælger vi ikke ret mange af, og når vi gør, så er tilbagemeldingerne altid de samme; fin til Apples egne programmer, Pages (pendanten til Word), Mail (Pendanten til Outlook) og Safari (pendanten til Internet Explorer, Firefox, Chrome osv.), men ellers er der for få tilkoblingsmuligheder. Derudover er basis-versionen langsom og ret dyr. Vi sælger den kun, hvis du beder om det, for vi vil ikke anbefale den.

Air – men med en tung pris

Det ligger lidt i navnet, men air’en er superlet og en fin 13” computer. Den er umiddelbart ret billig – helt ned til omkring 7.400 kr. for i5-processor og 128 GB flash storage. Teknisk er computeren dog fra 2015 og med forventede opdateringer fra Apple de kommende år, står computeren til at blive endnu langsommere, end den er i dag. Derfor mener vi, at prisen er for høj.
Air’en har svært ved at køre, hvis Mail, Office-pakken, internet-browser mm. er åbent på samme tid, og så kommer du til at kigge på ”lagkagehjulet”, som drejer rundt og rundt; et symptom på manglende hukommelse og ”lack” af processorkraft i den 2-3 år gamle i5-processorgeneration.
Vi har taget MacBook Air ud af vores lagerprofil og ønsker ikke at sælge dem – før prisen falder væsentligt.

Bonusinfo: markedet forventer en ny model af den inden for et par måneder.

Pro holder mange år

Så er der den gode MacBook Pro tilbage. Den koster godt nok lidt ekstra (fra 9.900 kr.), men er til gengæld udmærket. Den blev opdateret i sensommeren 2017 og er, hvad vi vil kalde, en cool computer. Ligesom Air’en har den ikke CD/DVD-drev, så forskellen på de to er primært, at der er mere saft og kraft i Pro’en. Det betyder, at den kan holde længere og så kan man selv vælge, om man vil have meget eller lidt plads til dokumenter, billeder osv.
Det vigtigste ved Pro-versionen er, at der kan isættes ekstra hukommelse fra fabrikkens side. Den kommer som standard med 8 GB RAM, og her er vores klare anbefaling, at der skal isættes yderligere 8 GB, da det ikke kan gøres på et senere tidspunkt.
Grundlæggende vil vi gerne have, at vores udstyr holder så længe som muligt, og da man kan forvente mindst 4 store systemopdateringer i løbet at computerens løbetid, skal udstyret være så godt som muligt fra start. For opdateringerne er nødvendige og giver yderligere muligheder for computeres programmer og deres funktionalitet.

Derfor vil vi altid anbefale at bruge 1.720 kr på at tilkøbe ombytningen til 16 GB RAM i en bærbar Apple MacBook Pro.

Computer for livet

Selvom Pro’en med ombytning af RAM ender på en højere pris (13.000) end de 9.900, så vil vi til enhver tid anbefale denne model – og så har konfirmanden også computer til udgangen af gymnasiet om ca. 5 år. Og så kan de jo selv købe den næste.

Husk; det kan kun sjældent betale sig at købe tillægsforsikringer som privatperson, det er derimod bedre at få udstyret lagt under husets almindelige indboforsikring med ”uheld/elskade”.

Ring eller skriv endelig, hvis betragtningerne i dette indlæg giver anledning til spørgsmål, eller vi kan hjælpe dig med andre it-relaterede spørgsmål.


En brandvarm aftale

Apple tilbagekalder strømstik pga. risiko for stød/brandfare

Vi har pga. den store ”trafik” på ombytning af strømstik lavet et samarbejde med Humac om ombytning kvit og frit i deres butikker.

Er det meget store mængder kan i kontakte os med antal, og så sørger vi for at de sendes på forhånd. Vi skal herefter have de berørte stik retur indenfor 8 dage.

Ved spørgsmål ring 70232200 eller mail til sn@clarus.dk


Translate